Mit navn er Niels Bjerre. 26 år gammel.

I juni 2018 fik jeg et bachelorbevis fra Arkitektskolen, Aarhus. Siden da har BjerreLeather været første prioritet, og jeg arbejder fuldtid med det så længe lysten hænger ved.

Det er ca. 6 år siden, jeg startede med håndværket – af ren tilfældighed, som så mange ting starter.

Jeg er både øverst og nederst i firmaet. Ene og alene står jeg for det hele.

Jeg vælger selv den bedste kvalitet af læder.
Jeg vælger selv hvordan billederne skal tages.
Jeg laver selv produkterne.
Jeg tømmer skrald.
Jeg går på posthuset. Og betaler fragten, så du slipper.

Sådan kunne jeg blive ved.

Det kan være hårdt, hvis der er run på. Men det er også skønt.
Der er kun ét led, én kommunikationsvej. Og det er godt.
Jeg sender kun et produkt afsted, hvis jeg ved, at jeg kan sove godt om natten. Og det kommer dig til gode.
I et nichefortagende som dette, skal du ikke bekymre dig om manglende kvalitet, dårlig kommunikation, automails i et væk og upersonlig service.

Det er min hovedopgave at levere et solidt stykke arbejde.

Bestillingen bliver behandlet fra start til slut. Sætter mig til rette, går i gang fra scratch og laver et unikt produkt. Hvér gang.

Jeg håber at du – som jeg – sætter pris på ordentligt håndværk.

Alt det bedste,

/ Niels Bjerre